Humør

Diarré kan være fysisk og følelsesmæssigt belastende

Det moderne livs stress og jag kan påvirke os fysisk såvel som
mentalt og forstyrre den skrøbelige balance i vores fordøjelsessystem.
Diarré forårsaget af stress i forbindelse med arbejde eller sociale
begivenheder er et problem for nogle mennesker. Stressende begivenheder som
jobsamtaler, eksaminer eller at skulle holde tale er nogle af de store
syndere. Sommetider kan bare det at have meget travlt være stressende i sig
selv og fremkalde et diarréanfald.

Måske spekulerer du over, hvorfor dette sker

I vores tarme findes der muskler, som trækker sig sammen og slapper af i rytmiske bølger for at skubbe tarmindholdet videre - dine tarmbevægelser, bogstaveligt talt. Disse bevægelser kaldes også for peristaltikken og kontrolleres af det såkaldte enteriske nervesystem, der er forbundet med centralnervesystemet. Når man er nervøs, producerer kroppen adrenalin og en række andre kraftigt virkende stoffer, som kan påvirke centralnervesystemet og derfor signalerer "fuld kraft frem" til alle kroppens funktioner, herunder tarmsystemet. Dette forstyrrer den naturlige balance i fordøjelsessystemet og fører til, at kroppen optager mindre væske end normalt, hvilket gør, at afføringen bliver hyppigere og mere vandholdig.

Bare en lille reduktion i den væskemængde, som tarmene optager, kan være nok til udløse et diarré-angreb. Og hvis man lider af irritabel tyktarm, er man ekstra udsat for at opleve stressrelateret diarré.

Heldigvis er der masser af ting, man kan gøre for at reducere stressniveauet og risikoen for at blive ramt af diarré.

Giv dig selv "mig-tid"

Stress og krav kan let få dig til at føle dig overbebyrdet, så det er en god idé at skabe tid til dig selv, hvor du kan slappe af og stresse af. Det er vigtigt at tage ordentlige pauser på arbejdet, eller hvis du passer børnene. Sørg for at du kan få lidt tid, mens en anden ser efter børnene.

Giv dig selv tid til at læse et blad, lytte til musik eller tænde et stearinlys og tage et bad. Det er også vigtigt at få nok søvn, eftersom du altid vil klare alting bedre, hvis du er ordentligt udhvilet.

Fortæl andre om dine problemer

Diarré kan være pinligt at snakke om, men du vil blive overrasket over, hvor mange mennesker der faktisk døjer med det. Hvis du fortæller folk, hvad du går og døjer med, vil de bedre kunne hjælpe dig. Det vil hjælpe dig med at klare det, og få dig til at tage lidt lettere på det hele.

Hold fast i humoren

Latter er rigtig godt til at reducere stress og styrke immunsystemet, som ofte svækkes af stress, så prøv at se det hele fra den sjove side.

At vide, at IMODIUM® er der, når du har brug for det, kan give dig tryghed.

Hvis du ofte oplever diarré, behøver du ikke lide i stilhed.

Picture of a woman resting her head on a mans shoulder

Hvorfor starte behandlig tidligt?

Motion

Motion er en fantastisk måde at holde dit fordøjelsessystem sundt på. Det er også en meget effektiv måde, når du skal af med stress og stole mere på dig selv. Udstrækning af kroppen kan være godt for fordøjelsen. Det er almindeligt kendt, at yoga reducerer forekomsten af ​​diarré, og de blide vejrtrækningsteknikker og meditative teknikker vil hjælpe dig med at bevare roen.

Kost

Småspiseri af sukkerholdige fødevarer giver dig et skud sukker, men gør ikke noget godt for dit system eller dit stressniveau. Prøv at spise frugt, grøntsager og havresnacks i stedet, og undgå for meget alkohol og mælk, som kan irritere tarmene.