Diarré hos børn

Hvis dine børn er okay, er du okay.

Diarré er meget udbredt blandt spædbørn og småbørn. Faktisk vil de fleste børn have oplevet at have haft diarré inden de fylder 5 år. Det kan være foruroligende for jer begge, men det går normalt hurtigt over.
Hvis ikke skal du søge råd hos din læge.

Spædbørn og småbørn

Små børn er meget modtagelige for diarré, så der er stor sandsynlighed for, at dit barn vil opleve symptomer på et eller andet tidspunkt. Det tager nogle år for dit barns immunsystem at opbygge modstandskraft over for infektioner. Mens de er små og mere sårbare, er det sandsynligt, at de vil få diarré 2 til 3 gange om året.

Behandling af børn

IMODIUM®* anbefales til børn over 12 år. Medicinske studier viser, at børn er mere følsomme over for dehydrering. Det er derfor vigtig at børn med diarré får meget væske. Et pulver mod dehydrering kan evt. anvendes. Hvis dit barns diarré varer længere end 48 timer, bør du rådføre dig med en læge.

Yderligere gode råd til behandling af dit barns diarré:

  • Undgå sødede drikke som sodavand og energidrikke, sukkervand og ufortyndet frugtsaft. De indeholder alle sukker, der trækker vand ind i tarmen og kan forværre diarréen.
  • Giv dit barn fast føde, fx i form af brød, korn, ris, magert kød, yoghurt, frugt og grøntsager, som kan hjælpe med at genoprette de vigtige næringsstoffer, der er nødvendige for at bekæmpe infektionen.
  • Prøv yoghurttyper, der indeholder lactobacillus eller levende kulturer.
  • Hold dit barns numse tør. Vær forsigtig og blid, og brug masser af babysalve, når du skifter ble, da dit barns numse let kan blive irriteret.
  • *IMODIUM® Smelt, IMODIUM® tabletter og IMODIUM® Plus er egnet til børn fra 12 år